Bedste pizza i Søborg – Rugantino

Hvis i søger efter rigtig gode italienske pizzaer omkring Søborg, så vil jeg helt klart anbefale jer at prøve Rugantino. Min kæreste og jeg skulle ud og fejre vores årsdag, og hermed ville vi gerne ud på en lidt finere restaurant. Min kæreste er mere til god bøf, mens jeg ELSKER italiensk mad. En gentleman, som han nu er, vælger han at give mig lov til at bestemme – og det skulle klart være italiensk mad vi skulle prøve. Men nu var spørgsmålet jo bare hvor det skulle være. Vi havde hørt om en italiensk restaurant som lå inde i byen, så vi skyndte os at bestille bord. Men da vi så kommer ned, så kan bilen ikke starte. Og nu stod vi så der og tænkte ’’ ååååh nej ’’. Da vi simpelthen ikke kunne få bilen til at starte, skyndte jeg mig at ringe til restauranten for at afbestille bordet. Vi begge to var lidt nede over det, for vi skulle jo trods af fejre årsdagen. Min kæreste lod ikke dette påvirke vores dag, så vi besluttede os for at tage noget lokalt. Da vi bor ret tæt på Søborg hovedgade, valgte vi at udforske stedet lidt. Da vi pludselig går ned ad gaden, får jeg øje på en italiensk restaurant på den anden side af vejen – den skulle vi klart prøve, da jeg jo fik lov til at bestemme. Restauranten så rigtig hyggelig ud, men den var ikke så stor. Da vi kom derind, havde de heldigvis et ledigt bord til os. Vi var lidt i tvivl om hvad vi skulle vælge, men det endte med at vi bestilte en pizza til os hver. Mange vil tænke ’’ en pizza er en pizza ’’ – men NEJ! Dette var absolut den bedste pizza vi havde smagt længe. De laver de bedste stenovns pizza, og så er det friske råvarer de bruger for det kan nemlig smages. Jeg kan helt klar anbefale dem, hvis man søger super lækre pizzaer i Søborg. De får 5 stjerner fra os.